Havnen

Gode muligheder for bådplads og isætning af både og kajakker på havene

Havnen ligger ved Svinø ved udmundingen fra Dybsø Fjord (Dybsøvejen 81-96, 4750 Lundby). Dybsø ligger midt mellem spidsen af Svinø og Enø.

Der er gode muligheder for sejlads i Smålandsfarvandet f.eks. til Karrebæksminde, Næstved, Omø eller Agersø.

For småbåde er der adgang til Gavnø, Vejlø, Appenæs, Karrebæk fjord og Dybsø fjord.

Dybsø Fjord er en ca. 17 km² stor lavvandet fjord, indenfor den Sydvestsjællandske dobbeltkyst, med en gennemsnitsdybde på ca. 1 meter beliggende mellem Næstved og Vordingborg.

Mod vest afgrænses fjorden ud mod Karrebæksminde bugt og Smålandsfarvandet af den lave ø Dybsø, og sydenden af Enø.

Karrebæk Fjord er en lavvandet, næsten lukket fjord mellem Karrebæksminde, Enø, Gavnø og Ydernæs ved Næstved, hvor Susåen og Næstveds havnekanal løber ud.

Avnø Fjord er en lavvandet fjord, der fra Karrebæksminde bugt i Smålandsfarvandet, går cirka 15 km mod sydøst mellem halvøerne Svinø og Knudshoved Odde, cirka 8 km nordvest for Vordingborg på Sydvestsjælland.

Smålandsfarvandet - også kaldet Smålandshavet

Smålandsfarvandet, også kaldet Smålandshavet, er farvandet mellem Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Det forbinder Store Bælt med Østersøen.

Smålandsfarvandets brede, åbne bugt inklusive Karrebæksminde bugt er 908 km² stor og bugtens sydlige del med Sakskøbing Fjord 249 km². Det har et samlet opland på 3.445 km2.

Havnen

Nyttige links